Ny mobilmast i Tranbjerg syd?
Fællesrådet har fået brev fra kommunen om, at der er planer om en ny mobilmast fra TDC ved det gamle rensningsanlæg nede bag vandværket. Masten skal erstatte den gamle, som stod ovre ved det nuværende Obstrupvænget. I 2014 forsøgte man at få tilladelse til en ny mast på adressen Obstrupvej 74, men ideen blev droppet pga. mange klager, da masten med denne placering blev meget synlig i hele området. Fællesrådet var også inde over sagen med et borgermøde og et hørringssvar. Den nye placering er noget længere væk fra al beboelse (mere 200 m) og kræver således ikke nabohøring, men Fællesrådet er blevet orienteret pr. brev. Kommunen skal have høringssvar senest den 6. september. Kontakt gerne Fællesrådet med dine kommentarer.
Tegninger over den nye mast og dens placering (pdf)
Så vidt vi kan se kommer den nye mast til at ligne masten oppe ved fjernvarmeværket – se foto. Det forlyder også at mange klager over halvdårlig mobildækning i Tranbjerg syd, mens andre ikke ønsker en mobilmast i området. Fællesrådet pegede i 2014 på den nye placering som en mulig løsning.
Tilføjelse 5/9: Fællesrådet har på bestyrelsesmødet den 5/9 besluttet at sende dette hørringssvar vedr. ny telemast på Tingskov Alle (pdf).